Sara frygtede at miste det, der var vigtigere end hende selv

En aften tog Sara og hendes kæreste Boris på Skejby Hospital. Det blev startskuddet på et altafgørende kapitel i Saras liv.

af Jannick Elkjær

”Jeg vidste simpelthen ikke, hvad det var. Jeg var ikke klar over, at det kunne starte på den måde. Hen ad dagen blev det mere og mere mærkeligt. Jeg var fokuseret på blødninger, men vandet begyndte bare at sive lidt. Jeg mistede helt kontrollen, og tænkte at jeg blot var begyndt at tisse helt vildt i bukserne,” fortæller Sara Bindeballe.

Sara tog på Skejby Hospital, hvor det hurtigt gik op for hende, hvad der lå og ventede. I det øjeblik skete der en enorm forandring i hendes tankegange og forhåbninger. Dét der lå ude i fremtiden, kom pludseligt meget, meget tættere på. Det var en periode med en masse angst, men også lykke over selv de mindste ting i vente.

En forårsmorgen i april

”Jeg følte mig virkelig lykkelig, sikker, stærk, glad og tryg. Jeg gik en lille tur, fordi jeg var så glad. Jeg så min første sommerfugl det år, jeg så anemoner og en humlebi. Jeg så det som symboler på frugtbarhed og liv,” fortæller Sara.

Sara havde denne morgen taget en graviditetstest. Testen viste sig at være positiv. Tanken om at skulle blive mor, havde hun glædet sig til i mange år. Det var ikke blot et ønske, men en nødvendighed i hendes liv.

”Min kæreste og jeg havde været sammen i mange år, men han havde tænkt, at han formentligt ikke vil have børn. Der kom et bump, hvor jeg måtte sige til ham, at enten bliver jeg nødt til at gå fra dig, eller så skal vi have børn sammen. Heldigvis valgte han det sidste,” fortæller Sara.

Starten på Saras graviditetsperiode var ukompliceret og god. Under graviditeten forekom der små, almindelige vanskeligheder, men ingen symptomer på noget alvorligt. Lige indtil uge 25 i graviditeten, hvor hun mistede kontrollen og vandet begyndte at sive ud af hende.

”Vi var nødt til at tage til Skejby Hospital for at finde ud af, hvad det var for noget. Det blev helt vildt hurtigt klart derude, at vandet var gået. Det var rigtig, rigtig farligt, og det var ikke sikkert, at det vil ende godt. Hun kunne blive født og dø meget hurtig efter,” fortæller Sara.

På daværende tidspunkt var det bedre og sikrere for barnet at blive liggende inde i maven end at komme ud. Lægerne fortalte Sara, at fostervandet godt kunne gendanne sig selv. Derfor skulle Sara forsøge at holde babyen inde i maven i længst mulig tid for at mindske de risici, der er forbundet med en for tidlig fødsel. Tiden på Skejby Hospital var meget urolig for de to forældre.

”Den uge brugte vi på bekymringer, angst og være meget bange,” fortæller Sara.

Sara havde angst for at hendes højtønskede baby skulle dø. En angst der kom af, at de elskede noget ualmindeligt højt. Pludseligt var der noget, der var vigtigere for Sara end hende selv. Der var 50 procents chance for at barnet vil overleve fødslen. Sandsynligheden var også rigtig stor for, at hun vil leve med mén, hvis hun overlevede. I perioden havde hun svære snakke med Boris.

”Vi havde det begge to sådan, at hvis det var et multihandicappet barn, så vil vi håbe på, at hun ikke vil klare den. Det er hårde snakke at have.”

Det viste sig, at det ikke var muligt for Sara at holde babyen inde i den anbefalede tid.

”Der gik en uge, så fik jeg veer. Jeg kunne med det samme mærke, at nu var det nu, og så kom hun.”

Fødslen blev sat i gang, og Rebecca kom til verden. Det var en naturlig og god fødsel, hvor Sara havde overskud til at synge og nynne. På samme tid var den også voldsom. Rebecca havde kræfter til at skrige, da hun blev født. Hun blev straks gjort klar til en lukket kuvøse. Sara fik i mellemtiden en spinal rygmarvsbedøvelse, så hendes livmoderen kunne blive opereret ud. En halv time efter fødslen, hvor moderkagen skulle opereres ud, tog fødslen en drejning.

”Jeg fik en sindssyg dødsangst. Operationen trak ud og ud, og hun var lige blevet født. Jeg var egentligt lykkelig, og så jeg blev så bange for at dø. Jeg var vildt bange for, at nu forblødte jeg, og nu døde jeg,” fortæller Sara.

På grund af fødslens omstændigheder kunne Sara først se sin datter to timer efter fødslen. Ufærdige babyer, der er født meget for tidligt, er i risiko for adskillige skader og følgesygdomme, men det fyldte i det øjeblik ikke meget på Saras radar:

”Da jeg så hende, vil jeg bare gerne have hende med hjem. Hun skulle bare overleve. Det var bare et spørgsmål, om jeg fik lov til at få hende med hjem, eller om hun vil dø først.”

I tiden efter lå Rebecca i en lukket kuvøse, og Sara og Boris var indlogeret i TrygFondens Familiehus. TrygFondens Familiehus er placeret tæt ved Skejby Hospital. Det var ikke muligt at overnatte på Skejby Hospital, hvorfor de måtte sove ved familiehuset.

”Vi brugte familiehuset som et hostel. Vi havde et sted at sove. Vi spiste på hospitalet, så vi sparede en halv time. Hvert minut væk fra kuvøsen føltes som spild,” fortæller Sara.

Hård tid i familiehuset

Nætterne i familiehuset var intense. Både Sara og Boris vågnede ofte med voldsomme mareridt.

”Vi var så fucked up, når vi skulle sove derovre. Min kæreste vågnede ofte sådan op: ’Uuuhhhf, satte sig op, hvor er hun henne? Hvor er kuvøsen? ’ Han kunne ikke forstå, at hun ikke var der. Jeg husker også en nat, hvor jeg havde tabt en kontaktlinse og mærkede den halvt i søvne. Jeg tænkte, at den var en elektrode på hende, der var faldet af, og jeg prøvede at sætte den på Boris, der lå ved siden af,” fortæller Sara. 

Forældreparret kunne ikke overnatte på hospitalet, hvilket satte nogle dybe spor i dem.

”Vi havde en ærgerlig fornemmelse af, at det var sygeplejerskernes og lægernes barn, hvor vi kom på besøg og blev vurderet (om vi var gode forældre). Jeg tudede hele tiden af lykke eller angst,” fortæller Sara.

Hele fødselsoplevelsen har i stor grad påvirket Sara fremadrettet. De to første år var præget af frygt for at Rebecca ville blive syg. Selv harmløse sygdomme kunne være dødsensfarlige for hende, fordi hun var skrøbelig.

”Hun var ved at dø flere gange på hospitalet. Der var perioder, hvor alle tal så frygtelige ud. Vi kunne bare vente og se på.

Fødslen har også betydet for Sara, at hun hverken ønsker eller tør få flere børn. Sara ønsker ikke at opleve det hele en gang til. I dag har Rebecca det rigtig godt.

I dag er Rebecca sund og rask.

”Jeg forstår det faktisk ikke helt. Hun er kvik, super kvik. Hun er tryg, glad og et virkelig, virkelig dejligt barn,” fortæller Sara.

Til trods for at Rebecca har det rigtig godt i dag, vil der altid sidde en frygt i Sara.

”Jeg kan grundlæggende ikke helt tro, at vi slap så godt fra det. Jeg er lidt overtroisk, når hun bliver syg. Når hun får feber, tænker jeg, at hun skal dø. Nå, så gik den ikke længere.”

Nedsabling i finalen for skolefodbold

Tirsdag formiddag i Lyseng stod på skolefodboldfinale mellem Skødstrup Skole og Højvangskolen fra Stavtrup. De fremmødte på Lyseng Idrætspark blev vidne til et brag af en kamp.
Skødstrup Skoles 15 drenge var klar til kamp

Af Jannick Elkjær

En let, opfriskende brise viftede henover anlægget og ruskede blidt i træerne, der omkransede banen. Glimtvis tittede solen frem mod den fugtige, bløde kunstgræsbane. Det var på alle måder blændende fodboldvejr.

Tiden stod i et øjeblik stille. En høj bold dalede langsomt ned fra himlen efterfulgt af et bulder. To forsvarsspillere fra Højvangskolen og Skødstrup Skoles anfører Christian Lundqvist var klasket sammen i feltet. Spillernes øjne blev fortvivlet kastet mod dommeren i det neongule tøj. Han blæste i fløjtede og pegede på pletten. Han var ikke i tvivl. Der var straffespark. Alles blik blev hurtigt rettet mod Christian Lundqvist, der forsigtigt gik hen til pletten.

“Jeg var lidt nervøs, da jeg skulle sparke”

Store forventninger til finalen

Skolefodboldturneringen arrangeres af Aarhus Fodbold Forum og Århus Stiftstidende. Den bliver spillet én gang om året og blev tirsdag afviklet for 27. gang. I år var 20 drengehold tilmeldt.

Det var første gang, at Skødstrups drenge var nået helt til finalen. Træner for Skødstrups skolefodboldhold Sidse Krabsen fortæller:

”Vi har ikke prøvet det før, og alle har hænderne oppe ude ved os. De synes, at det er megafedt.”

Til trods for, at det var Skødstrup Skoles debut i finalen, så vil Sidse Krabsen gerne fuldende deres skolefodboldrejse.

”Jeg forventer, at de spiller lige så godt, som de har gjort i de andre kampe. Og at de giver alt hvad de har. Det vil betyde alt for dem. Det vil sætte et historisk spot på Skødstrup Skole. Endelig kan man måske vise, at vi er en lille fodboldnation ude ved os.”

I omklædningsrummet inden kampen brummede høj hiphopmusik fra en Soundboks.

”Stemningen er god. Jeg er sikker på, at vi nok skal gå ud og levere en god præstation. Det kilder lidt i maven,” fortæller Christian Lundqvist.

”Det skal lykkes, at vi står godt i vores defensiv. Så skal vi frem ad banen og lave nogle mål, men vi kommer nok lige til at skulle se modstanderholdet an i starten,”

Intens start på kampen

Præcist kl. 12 fløjtede dommeren opgøret i gang.

Duellen mellem de to hold startede jævnbyrdigt, men det var også kun i den spæde start af kampen. 3 minutter inde i kampen valfartede et hav af Skødstrup-tilhængere til kampen. De havde medbragt banner, tågehorn og trommer. 

Med supporten i ryggen begyndte Skødstrups spil lige så stille at flyde. Der var kun gået 5 minutter før, at Skødstrups angriber ud af det blå huggede til bolden. Et uimodståeligt skud bragede med stor kraft på træværket. Det var et varselsskud, om hvad der var i vente.

Efter godt 20 minutters spil blev Højvangskolen mål sat under beskydning. Bombardementet førte til et straffespark. Det blev begået på anfører Christian Lundqvist, og han var også mand for at tage sparket.

”Alle på holdet sagde, at jeg skulle sparke. Så jeg tænkte, så tager jeg den. Jeg sparkede den ind, og det hele blev bare fantastisk efter det.”

Magtdemonstrationen blev indledt

Dommeren fløjtede til pause. Med et hårdt, fladt spark havde Christian Lundqvist udplaceret målmanden og bragt holdet foran 1-0. Kirkeklokker havde ringet i løbet af kampen. I anden halvleg blev Højvangskolens drømme begravet.

Taktikmøde i pausen fik stor effekt for anden halvleg

I anden halvleg var der atter fokus på Christian Lundqvist, da han vippede en bold ind mod målet. 2-0 stod det pludseligt. Christian var her, dér og allevegne. Han var den første i presspillet, spilleren der clearede bolde væk i forsvaret og den farligste oppe foran.

Skødstrup Skole stoppede ikke her. Boldene susede forbi ørerne på modstandernes målmand. Højvangskolen kollapsede lige så stille, og det blev hurtigt 3 -0 og 4-0.

Skødstrups Skoles spillere kunne smage sejren nærme sig, men ved et koncentrationssvigt i forsvaret, snød Højvangskolens anfører en offsidefælde og gjorde det til 4-1.

Højvangskolen havde dog ikke mere at byde ind med. Deres små teknikker blev fysisk overmatchet af Skødstrups spillere. Kort før tid blev det sidste søm puttet i kisten, da Skødstrupspillere gjorde det til 5-1, som også blev slutresultatet.

En begejstret Christian Lundqvist fortalte efter sejren:

”Vi rammer niveauet både kollektivt og individuelt. Vi var klart bedre end modstanderholdet. Jeg tænker, at vi skal have en fest hjem i bussen, det er helt sikkert. Vi har allerede fejret det med børnechampagne her ude på lægterne.”

Skødstrup Skoles første sejr i en finale blev fejret med manér

Skilsmisse på menuen: Johannes forældre fortalte, at de gik fra hinanden under frokosten

Villa, Volvo og vovse er drømmen for mange. Faktisk vokser tre ud af fire børn op i en kernefamilie ifølge Danmarks Statistik, men det er ikke alle, der går rundt med dette ideal.

Af Jannick Elkjær

Johanne er ikke længere i chok, når hun tænker tilbage på sine forældres brud

Johannes forældre mødte hinanden på Århus Stiftstidende. Dette møde viste sig at være begyndelsen på et langt forhold. De havde været sammen i 12 år, indtil de en dag besluttede at stoppe deres forhold.

En ellers sædvanlig frokost blev på et splitsekund gjort meget usædvanlig. Johannes forældre fortalte under måltidet til Johanne og hendes lillebror, at de ikke skulle være sammen mere.

”Det var et kæmpe chok, lige da det skete,” fortæller Johanne. Fra en 11-årig piges syn lignede Johannes forældres forhold et ganske normalt forhold. Johanne hørte aldrig sine forældre skændes, hvorfor hun ikke havde set bruddet komme.

Skilsmissen var også positiv

Når Johanne kigger tilbage på forløbet, mener hun, at der er stor kontrast imellem nu og dengang. Dengang så hendes mor aldrig lykkelig ud på billeder, og nu er hun blevet en langt gladere person. Skilsmissen har altså også gjort noget positivt.

Det hele var underligt efter det lange forhold, men det blev hurtigt hverdag igen for Johanne. ”Som person har det ikke ændret mig, men mit syn på forhold har ændret sig rigtig meget,” siger Johanne.

Ifølge Johanne er ægteskab ikke et synonym med en god familie eller lykke. I blandt hendes vennekreds er der mange, der har travlt med at finde en kæreste og på sigt stifte en familie. Det er ikke tilfældet for Johanne: ”Jeg har fået et strong and independent woman-syn på forhold. Man skal kunne klare sig uden en partner.”

Det er vigtigt ikke at strække sig for langt i et forhold

”Man kan gå nok så meget til parterapi, sexologer og så videre, men hvis man ikke fungerer sammen, så er den kamp ikke værd at tage. Hvis man er bedre hver for sig, så skal man være det,” fortæller Johanne. Hendes forældre elskede hinanden, men de var ikke hinandens livs kærlighed. Derfor var det ifølge Johanne den rette beslutning for hele familien.

I hendes familie er der mange, der er gået fra hinanden. Udover hendes mor og far, så er blandt andet hendes mormor og morfar og fars bror blevet skilt. Altså er skilsmisser ikke uhørte i Johannes familie.

Den mest udbredte form for familie herhjemme i Danmark en kernefamilie. Denne familieform er ikke nødvendigvis den ideelle for Johanne: ”Jeg vil gerne have børn. Jeg vil gerne have en god familie, men det behøves ikke at være den klassiske kernefamilie. Det kan sagtens være, at det bliver det, men det er ikke et kriterie for mig.

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.