I januar spåede borgmesteren i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, at kommunen vil kunne spare 100 millioner kroner ved at afskaffe magistratstyret i byen. Det er et økonomisk skøn, der bliver stillet spørgsmålstegn ved.
Af Jannick Elkjær
75-100 millioner. Det er, hvad Aarhus Kommune kan spare ved at fjerne magistratstyret. I hvert fald hvis man spørger den nuværende århusianske borgmester, Jacob Bundsgaard. Det er dog ikke alle, der er enige i borgmesterens estimat.
Kommunal- og samfundsvidenskabsforsker Roger Buch mener ikke, at der er tale om en besparelse i den størrelsesorden.
”Det er en meget, meget optimistisk vurdering. Jeg vil gætte
på, at man reelt set vil kunne spare mellem 25-50 millioner kroner. Det tror jeg
vil være mere realistisk,” fortæller han.
Altså er der tale om en potentiel besparelse, der ligger på omtrent halvdelen af de 75-100 millioner, som Jacob Bundsgaard meldte ud for en måneds tid siden. Årsagen til kommunens skæve analyser har Roger Buch et bud på.
”I alle modelberegninger ser det i starten ud til på papiret, at man vil spare en masse penge. Når man så står midt i den nye virkelighed, opdager man, at man ikke har nogle politikere til at træffe beslutninger og koordinere. Det gør, at man har brug for nogle flere embedsmænd til at håndtere de opgaver.”
Oppositionen er tvivlende
Rådmand i Aarhus Kommune Bünyamin Simsek (V) er ligeledes
skeptisk over for størrelsen af besparelsen.
”Jeg tror ikke på de analyser. Den tidligere borgmester i
Aarhus Nicolai Wammen meldte det samme ud. Han nedsatte en arbejdsgruppe og
konklusionen måtte have været, at de penge ikke kunne spares,” fortæller han.
Samtidigt peger Bünyamin Simsek på, at magistratstyret ikke bør fjernes. I hans optik kan penge og besparelser findes på anden vis.
”Jeg synes godt, at vi kan spare de penge andetsteds. Vi
kunne for eksempel fjerne en væsentlig del af borgmesterens administration, der
er en dobbeltkontrol af det arbejde, der foregår i magistratsafdelingerne. Det
kan vi gøre uagtet styreform, og det er bare at gå ombord i det arbejde,” fortæller
han.
Nedenfor kan du se, hvorfor Bünyamin Simsek mener, at magistratstyret skal blive i Aarhus.
Danskerne underretter som aldrig før. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Samtidigt har sagsbehandlerne den samme tid til at løse sagerne, og det kan have store konsekvenser for de udsatte børn.
af Jannick Elkjær
I kommunerne er stigningen
af underretninger, noget der har kunnet mærkes. Tal fra Danmarks Statistik
viser, at mellem 2015 og 2018 er antallet af underretninger steget med 27 procent.
Ifølge lovgivningen skal en underretning vurderes inden for et døgn. Forskningschef
om udsatte børn og unge hos UC SYD, Lene Mosegaard Søbjerg fortæller:
”Alle sager skal behandles
lige alvorligt fra start. Sagsbehandlerne har virkelig, virkelig travlt, fordi
alt skal registreres og dokumenteres. De har ikke tid til at kigge på alle
sager. Det betyder, at der er en risiko for, at de børn der har allermest brug
for hjælp ikke får det. Eller først får hjælpen senere.”
I Fredericia Kommune har
stigningen af underretninger og arbejdspresset været et emne under frokostpauserne.
I kommunen har der ikke været tid nok til at være lige grundige med alle sager.
Tidligere sagsbehandler i Fredericia Kommune Jeanette Kristensen fortæller:
”Jeg er nogle gange gået på
kompromis med mit arbejde. Samtalerne gik måske lidt hurtigt, og hvad jeg skrev
ned gik måske også lidt hurtigt. Det var ikke altid, at der blev gået helt i
dybden med sagerne som ønsket.”
Lene Mosegaard peger på, at
antallet af underretninger ikke nødvendigvis er en indikation på, at flere børn
har det værre.
”Det kan være, at naboen går
meget i byen, eller dit barnet ikke har den rigtige flyverdragt med i
børnehaven. Sådan nogle ting kan samlet set bliver til at et barnet er udsat. Vi
er blevet mindre tolerante, og hvad det vil sige, at være udsat har ændret sig,”
fortæller hun.
Lene Mosegaard mener, at der
er behov for et mere strømlinet, skarpt system, når underretningerne skal
vurderes. Yderligere fortæller hun, at i nogle tilfælde vil flere ressourcer til
kommunerne muligvis kunne løse problemet, så arbejdspresset ikke får skovlen
under sagsbehandlerne, som det netop har gjort for Jeanette Kristensen.
”Jeg stoppede på grund af
arbejdspresset. Jeg blev stresset. Flere sager betød mindre tid. Jeg løb
stærkere, men gik død i al dokumentationen,” fortæller Jeanette Kristensen.
Til trods for at måtte give
fortabt i sit arbejde fortæller hun:
”Jeg tror, at folk er blevet mere opmærksomme og bedre til at opfange signalerne fra børnene.”
Torsdag den 21. november skulle en midaldrende mand i retten. Manden var selvstændig håndværker. Han havde ingen ansatte i sin virksomhed. Han var derfor yderst afhængig af, hvad dommen ville lyde på.
Af Jannick Elkjær
”Jeg vil ikke sige tak. Hold da op!” lød det fra den tiltalte
mand, efter at dommen blev læst op. Dommens størrelse blev en overraskelse for
ham.
Den midaldrende, tiltalte mand mødte op i retten uden nogen
forsvarsadvokat. Han hilste pænt på politividnet, der havde fanget ham på fersk
gerning. Uden for retslokalet gik snakken i mellem de to. Manden bar ikke nag
og fortalte den garvede politibetjenten, at betjenten blot havde gjort sit
arbejde ordentligt. Der var der ingen tvivl om, at betjenten havde ret, mente
den tiltalte.
Det var mandens første gang i retten, og samtalen med
betjenten virkede til at opløse de startnerver, som han formodentligt havde. Lige
inden manden trådte ind i retslokalet, var der sågar et smil på læben og et fjoget
grin:
”Bare jeg ikke ender på forsiden af Ekstra Bladet.”
Det var først senere, at de store konsekvenser gik op for
manden.
Tirsdag den 3. september 2019 havde manden besluttet sig for
at prøve sit nye legetøj. Han havde sat sig op på sin sorte Honda-motorcykel og
drønede derudaf på Køgevejen mellem Roskilde og Køge. På selv samme vej i 2012 forekom
en tragisk hændelse, da fire unge drenge slog sig selv ihjel, fordi de kørte
for hurtigt og mistede herredømmet over deres bil.
”Det er en stor vej, og der kom slet ikke nogen,” fortalte
manden i retten.
Men helt alene på vejen var han ikke. En politivogn lå på
lur 100 meter væk og målte det fremadstormende køretøj til at blæse afsted med
104 km/t i en 50 km/t-zone.
I retten spurgte dommeren, om han ville erkende, at det var
ham, der kørte på den sorte Honda.
”Ja ja, selvfølgelig. Jeg har dummet mig,” sagde manden.
Tilståelsen betød, at politibetjenten ikke behøvede at vidne
i sagen.
Konsekvenserne begyndte at gå op for manden
Kort efter skiftede stemningen karakter på et splitsekund. Den
midaldrende mand kradsede sig i sin hårløse hovedbund, da anklageren foreslog
en passende straf i sagen:
”6.000 kroner og betinget frakendelse af kørekortet i seks
måneder.”
Først i det øjeblik sivede konsekvenserne ind hos manden. Manden forsøgte at tale sin sag. Et desperat forsøg på at formildne straffen.
”Jeg har ikke råd til at miste mit kørekort. Jeg er selvstændig
håndværker, og jeg har ingen ansatte under mig,” fortalte han.
Ifølge manden selv havde han allerede lært af sin fejl. Han
fortrød det, og han fandt ud af, at det slet ikke var ham. Der var altså ingen
risiko for, at han vil gøre det igen.
”Jeg er normalt ikke en, der kører sådan. Købet af
motorcyklen er det største fejlkøb, jeg har gjort. Jeg købte den, fordi min
kammerat havde en magen til. Den var ret vild. Den kan køre 120 km/t i første gear
og over 300 km/t på toppen. Den var for vild til mig, derfor har jeg allerede
solgt den og købt en gammel Harley i stedet, som jeg kan more mig med, selvom
den ikke kører hurtigt, ” sagde manden.
Alvoren havde ramt den motorcykelglade håndværker, men det
var for sent. Dommeren viste ikke medlidenhed med manden. Han blev dømt ud fra Færdselsloven
§118 med en bøde på 6.000 kroner og betinget frakendelse af kortet i seks
måneder. Hvis ikke han betaler bøden rettidigt, vil straffen suppleres med ti
dage i fængsel.
Nu står manden over for en svær udfordring. Han skal finde
ud af, hvordan han kan arbejde som håndværker uden et kørekort.
Tirsdag formiddag i Lyseng stod på skolefodboldfinale mellem Skødstrup Skole og Højvangskolen fra Stavtrup. De fremmødte på Lyseng Idrætspark blev vidne til et brag af en kamp.
Af Jannick Elkjær
En let, opfriskende brise viftede henover anlægget og ruskede
blidt i træerne, der omkransede banen. Glimtvis tittede solen frem mod den
fugtige, bløde kunstgræsbane. Det var på alle måder blændende fodboldvejr.
Tiden stod i et øjeblik stille. En høj bold dalede langsomt ned fra himlen efterfulgt af et bulder. To forsvarsspillere fra Højvangskolen og Skødstrup Skoles anfører Christian Lundqvist var klasket sammen i feltet. Spillernes øjne blev fortvivlet kastet mod dommeren i det neongule tøj. Han blæste i fløjtede og pegede på pletten. Han var ikke i tvivl. Der var straffespark. Alles blik blev hurtigt rettet mod Christian Lundqvist, der forsigtigt gik hen til pletten.
“Jeg var lidt nervøs, da jeg skulle sparke”
Store forventninger til finalen
Skolefodboldturneringen arrangeres af Aarhus Fodbold Forum og
Århus Stiftstidende. Den bliver spillet én gang om året og blev tirsdag
afviklet for 27. gang. I år var 20 drengehold tilmeldt.
Det var første gang, at Skødstrups drenge var nået helt til finalen. Træner for Skødstrups skolefodboldhold Sidse Krabsen fortæller:
”Vi har ikke prøvet det før, og alle har hænderne oppe ude
ved os. De synes, at det er megafedt.”
Til trods for, at det var Skødstrup Skoles debut i finalen,
så vil Sidse Krabsen gerne fuldende deres skolefodboldrejse.
”Jeg forventer, at de spiller lige så godt, som de har gjort
i de andre kampe. Og at de giver alt hvad de har. Det vil betyde alt for dem.
Det vil sætte et historisk spot på Skødstrup Skole. Endelig kan man måske vise,
at vi er en lille fodboldnation ude ved os.”
I omklædningsrummet inden kampen brummede høj hiphopmusik fra
en Soundboks.
”Stemningen er god. Jeg er sikker på, at vi nok skal gå ud og
levere en god præstation. Det kilder lidt i maven,” fortæller Christian
Lundqvist.
”Det skal lykkes, at vi står godt i vores defensiv. Så skal vi frem ad banen og lave nogle mål, men vi kommer nok lige til at skulle se modstanderholdet an i starten,”
Intens start på kampen
Præcist kl. 12 fløjtede dommeren opgøret i gang.
Duellen mellem de to hold startede jævnbyrdigt, men det var
også kun i den spæde start af kampen. 3 minutter inde i kampen valfartede et
hav af Skødstrup-tilhængere til kampen. De havde medbragt banner, tågehorn og
trommer.
Med supporten i ryggen begyndte Skødstrups spil lige så
stille at flyde. Der var kun gået 5 minutter før, at Skødstrups angriber ud af
det blå huggede til bolden. Et uimodståeligt skud bragede med stor kraft på træværket.
Det var et varselsskud, om hvad der var i vente.
Efter godt 20 minutters spil blev Højvangskolen mål sat under
beskydning. Bombardementet førte til et straffespark. Det blev begået på
anfører Christian Lundqvist, og han var også mand for at tage sparket.
”Alle på holdet sagde, at jeg skulle sparke. Så jeg tænkte, så tager jeg den. Jeg sparkede den ind, og det hele blev bare fantastisk efter det.”
Magtdemonstrationen blev indledt
Dommeren fløjtede til pause. Med et hårdt, fladt spark
havde Christian Lundqvist udplaceret målmanden og bragt holdet foran 1-0. Kirkeklokker
havde ringet i løbet af kampen. I anden halvleg blev Højvangskolens drømme
begravet.
I anden halvleg var der atter fokus på Christian Lundqvist,
da han vippede en bold ind mod målet. 2-0 stod det pludseligt. Christian var
her, dér og allevegne. Han var den første i presspillet, spilleren der clearede
bolde væk i forsvaret og den farligste oppe foran.
Skødstrup Skole stoppede ikke her. Boldene susede forbi ørerne på modstandernes målmand. Højvangskolen kollapsede lige så stille, og det blev hurtigt 3 -0 og 4-0.
Skødstrups Skoles spillere kunne smage sejren nærme sig, men
ved et koncentrationssvigt i forsvaret, snød Højvangskolens anfører en
offsidefælde og gjorde det til 4-1.
Højvangskolen havde dog ikke mere at byde ind med. Deres små
teknikker blev fysisk overmatchet af Skødstrups spillere. Kort før tid blev det
sidste søm puttet i kisten, da Skødstrupspillere gjorde det til 5-1, som også
blev slutresultatet.
En begejstret Christian Lundqvist fortalte efter sejren:
”Vi rammer niveauet både kollektivt og individuelt. Vi var klart bedre end modstanderholdet. Jeg tænker, at vi skal have en fest hjem i bussen, det er helt sikkert. Vi har allerede fejret det med børnechampagne her ude på lægterne.”
Villa, Volvo og vovse er drømmen for mange. Faktisk vokser tre ud af fire børn op i en kernefamilie ifølge Danmarks Statistik, men det er ikke alle, der går rundt med dette ideal.
Af Jannick Elkjær
Johannes forældre mødte hinanden på Århus Stiftstidende. Dette møde viste sig at være begyndelsen på et langt forhold. De havde været sammen i 12 år, indtil de en dag besluttede at stoppe deres forhold.
En ellers sædvanlig frokost blev på et splitsekund gjort meget usædvanlig. Johannes forældre fortalte under måltidet til Johanne og hendes lillebror, at de ikke skulle være sammen mere.
”Det var et kæmpe chok, lige da det skete,” fortæller Johanne. Fra en 11-årig piges syn lignede Johannes forældres forhold et ganske normalt forhold. Johanne hørte aldrig sine forældre skændes, hvorfor hun ikke havde set bruddet komme.
Skilsmissen var også positiv
Når Johanne kigger tilbage på forløbet, mener hun, at der er
stor kontrast imellem nu og dengang. Dengang så hendes mor aldrig lykkelig ud
på billeder, og nu er hun blevet en langt gladere person. Skilsmissen har altså
også gjort noget positivt.
Det hele var underligt efter det lange forhold, men det blev hurtigt hverdag igen for Johanne. ”Som person har det ikke ændret mig, men mit syn på forhold har ændret sig rigtig meget,” siger Johanne.
Ifølge Johanne er ægteskab ikke et synonym med en god familie eller lykke. I blandt hendes vennekreds er der mange, der har travlt med at finde en kæreste og på sigt stifte en familie. Det er ikke tilfældet for Johanne: ”Jeg har fået et strong and independent woman-syn på forhold. Man skal kunne klare sig uden en partner.”
Det er vigtigt ikke at strække sig for langt i et forhold
”Man kan gå nok så meget til parterapi, sexologer og så
videre, men hvis man ikke fungerer sammen, så er den kamp ikke værd at tage.
Hvis man er bedre hver for sig, så skal man være det,” fortæller Johanne.
Hendes forældre elskede hinanden, men de var ikke hinandens livs kærlighed.
Derfor var det ifølge Johanne den rette beslutning for hele familien.
I hendes familie er der mange, der er gået fra hinanden.
Udover hendes mor og far, så er blandt andet hendes mormor og morfar og fars
bror blevet skilt. Altså er skilsmisser ikke uhørte i Johannes familie.
Den mest udbredte form for familie herhjemme i Danmark en
kernefamilie. Denne familieform er ikke nødvendigvis den ideelle for Johanne: ”Jeg
vil gerne have børn. Jeg vil gerne have en god familie, men det behøves ikke at
være den klassiske kernefamilie. Det kan sagtens være, at det bliver det, men det
er ikke et kriterie for mig.
Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.
IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.
Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.
Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.